Ejendomsselskaber

Regnskabsmæssig assistance med investering i ejendomme


Vi er revisor for mange selskaber med fokus på ejendomsmarkedet. Dette omfatter både almindelige ejendomsselskaber men også investering via kommanditselskaber (såkaldt K/S investering). Vi har derfor indgående kendskab til både de særlige skattemæssige regler vedrørende ejendomme, men også øvrige lovmæssige reguleringer ved drift af ejendomme. Det omfatter både beboelsesejendomme og erhvervsejendomme og de særlige problemstillinger med lejekontrakter og de meget komplicerede regler både for beboelsesejendomme og erhvervsejendomme.

Dette har givet os en meget indgående kendskab til de særlige problemstillinger du møder som ejendomsinvestor. Det har således vores særlige fokus at vurdere, om der foretages korrekte lejemæssige reguleringer ligesom muligheden for optimering via skattemæssig vedligeholdelse kontra forbedring har vores særlige fokus.

Rådgivning

Via vores kendskab til alle de særlige forhold som gør sig gældende ved ejendomsinvestering tilbyder vi vores assistance både til nye og eksisterende investorer. Vi rådgiver om valg af selskabsstruktur og ved løbende drift af ejendomme. Det er vores erfaring, at det kan være nyttigt at anvende ejendomsadministrator for at undgå især faldgruberne i lejelovgivningen. Vi bistår gerne med valg af ejendomsadministrator, ligesom det er vor erfaring, at vi som revisor bistår ved kontrol af det udførte arbejde.

Et særligt fokusområde ved ejendomsinvestering er den tilsvarende finansiering. Vi bistår løbende med rådgivning omkring den rette finansiering under hensyntagen til din risikoprofil, ligesom vi tager hensyn til  både de skattemæssige og regnskabsmæssige konsekvenser ved valg af finansiering.

Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.